Historik
I bogen ”Transkulturel Psykiatri”1 spørger Francisco Alberdi hvordan det mon kan være, at der i USA udføres 6 gange så mange bypassoperationer som i Storbritannien og hvordan det mon kan være, at mens hysterektomi er den næsthyppigste operation i USA, er den relativ sjælden i Frankrig.

Mellem lande med kulturelle fællestræk, er der i den somatiske medicin store forskelle i sygdomsopfattelse og i behandlingstraditioner. Derfor er det ikke vanskeligt at forstå, at der også inden for psykiatrien er klare forskelle mellem forskellige kulturer i opfattelsen af, hvad der er psykisk sygdom, hvordan adfærd skal tolkes, og hvilken behandling der er den rette.

Et stort antal mennesker, har deres rod i andre kulturer end den danske. Vi bør sikre, at :

• alle mennesker har lige adgang til psykiatriske ydelser
• ydelserne er kulturelt acceptable
• ydelserne i tilstrækkelig grad tager højde for de kulturelle forskelle.

Betegnelsen transkulturel psykiatri dækker:

• studiet af psykiatriske tilstande i større kulturelle grupperinger.

Transkulturel psykiatri kan bredt betegne alle kulturelle og subkulturelle påvirkninger af psykiatriske tilstandes :

• opståen
• udbredelse
• symptomer
• forløb
• behandling

Anvendes en bred afgrænsning, ses et overlap til discipliner som sociologi og antropolog:

• kulturen afgrænser normalitet og abnormalitet i et givet samfund
• kulturen kan være del af årsagen til visse lidelser
• kulturen påvirker psykiske lidelsers kliniske fremtrædelsesform og udbredelse
• kulturen bestemmer hvordan psykisk lidelse erkendes, forklares og behandles i det pågældende samfund.

Kulturbundne syndromer
Mødet mellem behandler og patient er ofte et møde mellem forskellige forklaringsmåder, og når patienten har en anden kulturel baggrund end behandleren, er de 2 forklaringsmåder ofte endnu mere forskellige. Der er fare for, at behandleren overbetoner kulturens betydning, og unuanceret anvender den som forklaring på fænomener, der forekommer ham eller hende uforståelige.

Nogle psykiatriske tilstande er tilsyneladende forbeholdt en særlig kulturel eller etnisk gruppe. Beskrivelserne af kulturbundne tilstande kan have et "eksotisk" præg som f. eks. tilstandene amok, kajak-angst, koro og latah og var tidligere en central del af det transkulturelle arbejde. Kategoriseringen af disse tilstande er i overvejende grad en vestlig, psykiatrisk konstruktion. Spørgsmålet er, om sådanne kulturspecifikke tilstande holder, eller om de snarere kan genfindes - måske i en lidt anden form - i andre kulturer.

Udfordringer
I store dele af den ikke-industrialiserede verden vil udviklingen tvinge millioner af mennesker til at møde en fremtid, der er så forskellig fra det liv, de hidtil har kendt, at mange ikke har udviklet færdigheder, der gør dem i stand til at håndtere udfordringerne. Visse befolkningsgrupper løber en særlig risiko for ikke at kunne klare ændringerne - en af grupperne er de psykisk syge. Verden oplever en stigende migration, og i Danmark går udviklingen mod et mere multikulturelt samfund. Hvis det lykkes at skabe en forståelse for og en accept af fremmede kulturer, vil antallet af konflikter mindskes. Ved at tale med den fremmede, forsøge at forstå hans baggrund og hans sprog, få indblik i hans levevis osv. ændres han fra at være fremmed til at blive velkendt. Og det, der blev anset for at være fremmed, vil i bedste fald ende med at blive opfattet som tilhørende ens egen kultur - på godt og ondt. Men den stigmatisering, der er knyttet til det at være fremmed, vil forsvinde.

For psykiatrien er dette både et problem og en mulighed. Set i et transkulturelt perspektiv er der en særlig opgave.

1) Kilde : Transkulturel psykiatri / Francisco Alberdi et al. – Hans Reitzels Forlag, 2002